Guide til Babyudstyr: Køb af baby bæresele

Find baby bæresele>>

Hvorfor en baby bæresele?

En baby bæresele er en ideel måde at være tæt på din baby, mens han/hun slapper af, sover eller kigger nysgerrigt omkring, samtidig med at du har hænderne fri til at lave andre ting, fx lettere oprydning og rengøring, gå- og shoppingture eller en afslapningstur i naturen.

Bæreselen gør din baby afslappet og tryg, fordi du er helt tæt på, og derfor er den et godt supplement til vuggen, sengen eller barnevognen. Til kortere gåture er en bæresele desuden helt perfekt, fordi den er hurtig at tage på, samtidig med at man slipper for hente barnevognen frem, fx fra bagagerummet af en bil. Med en bæresele bevæger du og din baby hurtigt rundt omkring steder, hvor det er besværligt eller langsommeligt at tage barnevognen med.

Hvornår kan din baby bruge en bæresele?

De fleste bæreseler må først bruges af din baby, når han/hun har nået en vis størrelse. Mange baby bæreseler kan benyttes fra baby er 57 cm. I starten må babyen ikke sidde så lang tid, da det ikke er godt for ryggen, fordi barnet er født krumrygget og ikke selv kan holde hovedet på dette tidspunkt. Derfor er det også vigtigt at der er gode stropper, som kan regulere hvor tæt på dig baby sidder. Endvidere skal man sikre at den er stor nok til, at den går op over babys hoved og at dette stykke kan knappes/lukkes i siden. Det giver ekstra sikkerhed og støtte.

I begyndelsen vender dit barns ansigt ind mod dig, så han/hun rigtig kan putte sig, men når din baby er blevet bedre til at holde hovedet selv, ca. 5-6 måneders alderen, så kan du prøve at vende barnet, så han/hun kan nyde synet af verden og samtidig være tryg.

De fleste forældre stopper med at bruge den, når deres baby har nået 8-10 kg. Det gælder især de bæreseler, hvor du bære din baby foran, fordi det helt naturligt bliver mere og mere hårdt for din ryg, jo mere din baby vejer.  Men der er intet til hinder for, at du bruger den, når dit barn er større end det, men det kan som sagt være ekstra hårdt for din ryg, hvis du ikke bruger en bæresele, hvor du løfter med hofterne snarere end skulder og ryg. Hvis du planlægger at bruge en bæresele til din baby, når han/hun vejer mere end 10-12 kg., så sørg for at din kommende babybæresele også kan bruges, når dit barn er blevet lidt større.

Køb af baby bæresele

En bæresele, der kan bruges foran består typisk af to skulderstropper og et sæde af en eller anden form for stof. Du bærer typisk din baby på maven med en bæresele, men der findes også modeller, hvor du både kan bære din baby foran og på ryggen. Du kan typisk bruge bæreselen i længere tid, hvis den også kan bruges på ryggen. Dog føles det mest sikkert at barnet er foran, især hvis det ikke er særligt gammelt, fordi du her har mulighed for at tage dig af ham/hende, hvis der er brug for det. Tjek derfor inden du køber, at bæreselen passer til dit barn og det, du vil bruge bæreselen til.

Pris for baby bæresele

Prisen på baby bæreseler svinger meget, fordi det kort og godt handler om, hvilken type bæresele, du er på udkig efter. Markedet og mulighederne er mange, så tjek nettet og find den bæresele, du og din baby har brug for.

Den klassiske bæresele fra BabyBjörn “Original” koster fx ca. 700 kr., men BabyBjörn har også andre lækre og mere moderne og ergonomiske modeller, der koster ca. 1.200-1.300 kr. Det gode ved BabyBjörn er, at man kan få forskelligt ekstraudstyr, fx hagesmæk og vandtæt regnslag, der er uundværdligt i regnvejr. BabyBjörn bæresele fås bl.a. hos BabySam, men det er muligt at gøre en god handel mange andre steder på nettet, især hvis du er på udkig efter andre modeller.

Det skal du se efter, når du køber baby bæresele:

Kig på forskellige typer af bæreseler, inden du beslutter dig – der findes mange forskellige typer på markedet. Måske er det i stedet en babyslynge, du har brug for? Tjek bæreselens funktioner og udstyr: Hvor lang tid kan din baby bruge den, og passer den til jeres behov? Kan man købe ekstra udstyr?

Baby bæreselens komfort – skån din krop

Hvor behagelig er bæreselen at gå med? Komforten er især vigtigt, hvis du planlægger at bruge den ofte eller til længere ture: Se efter brede, velpolstrede skulderremme og et holdbart, solidt sædestof, der kan fordele din babys vægt, så du skåner dine skuldre, nakke og ryg for overbelastning. Husk at spænd bæreselen korrekt. Sørg desuden for at skulderremmene er nemme at justere, hvis du deler bæreselen med en anden. Her er det også vigtigt at bæreselen passer til din højde og størrelse, og nogle modeller fås derfor i størrelse ekstra large, hvis du er høj.

Sådan sidder din baby i en bæresele

Hvis du er på udkig efter en baby bæresele til brug foran, så se efter af hullerne til babyens ben har en passende størrelse, så de ikke fastlåser din babys ben. Dog skal de selvfølgelig ikke være så store, at der er fare for at din baby kan smutte ud. Sørg også for, at din baby kan hvile hovedet på en velpolstret og behagelig hoved- og nakkestøtte, når han/hun tager sig en lur i bæreselen.

Find en praktisk baby bæresele

En baby bæresele skal være praktisk, hurtig og nem at bruge. Derfor nytter det ikke, hvis det tager en krig at få den på, samtidig med at du har brug for hjælp fra andre til at lukke diverse seler og knapper. Sørg derfor for, at din kommende baby bæresele er nem at betjene og helst med en hånd, da du skal bruge den anden til at holde styr på din baby. Du skal selv kunne få den af og på uden hjælp, og derfor er de fleste modeller af bæreseler designet til at du selv kan få din baby ud af bæreselen, så du selv kan lægge det sovende barn i vugge, seng eller barnevogn uden at vække ham/hende.

Find baby bæresele>>

GD Star Rating
loading...
Guide til Babyudstyr: Køb af baby bæresele, 5.0 out of 5 based on 4 ratings