Kravlegård – praktisk babyudstyr

Kravlegård

En kravlegård skal hverken være babysitter eller fast opholdssted for dit barn. Men hvis du bruger den rigtigt, kan den være en praktisk del af dit babyudstyr, fordi du skaber et rart og sikkert legested for dit barn.

Anskaf en kravlegård, hvis du:

  • har hund, kat eller andre dyr i hjemmet, der er lidt for nysgerrige eller legesyge over for din baby.
  • har brug for at være væk fra din baby i kortere tid,  fx fordi du skal på toilet, tage dig af søskende, ordne praktiske ting i hjemmet m.m.
  • har en tændt brændeovn, trappe, åben dør eller andre ting, som din baby helst ikke skal i nærheden af, hvis du vender ryggen til i et par minutter.
  • har lyst til at give din baby et trygt og hyggeligt legehjørne med sit ynglingslegetøj.

Valg af kravlegård

De fleste kender den traditionelle firkantede model, men de fås også runde, med flere sider og i forskellige træ og farver. Dermed skulle det ikke være svært at finde en, der passer i stil til dit hjem og din smag.  De fleste kravlegårde kan desuden justeres i højden, så du undgår koldt træk på dit barn i gulvhøjde, eller at han/hun kravler over.

Typer af kravlegårde:

  • Den klassisk firkantede kravlegård (ca. 1 meter x 1 meter)
  • Multikravlegårde – hvor siderne fx kan bruges til afskærmning eller rumopdeling
  • Rejsekravlegård – når I er på farten

Indret kravlegården med et tæppe i bunden og babyudstyr – legetøj, der underholder og udvikler dit barn. Når du køber kravlegård er det ikke mindst vigtigt at sikre sig, at sikkerheden er i orden. I dag opfylder langt de fleste modeller sikkerhedsbestemmelserne, men spørg for en sikkerheds skyld, hvis du er i tvivl. Det er fx vigtigt, at barnets hoved ikke kan komme i klemme og at siderne er høje nok. Af samme grund er det en dårlig idé at anskaffe en gammel, brugt model, som måske ikke overholder de nyeste krav til sikkerhed.

Køb af kravlegård

Du kan købe en god model for ca. 800-3000 kr. afhængig af mærke og design. De fås i de fleste fysiske butikker med babyudstyr og babyudstyrs-butikker på nettet.

Her kan du bl.a. købe kravlegårde:

Babysam – Godt udvalg af traditionelle kravlegårde med indstillelig bund og låsbare hjul  til en rimelig pris. Butikken har desuden den sekskantede “Multigitter”, der også kan bruges som rumopdeler og brændeovnsgitter.
Babyshower – Stort udvalg af kravlegårde, kravlegårdstæpper og – tilbehør, fleksible kravlegårde, der kan skilles ad samt rejsekravlegårde, der kan pakkes sammen i medfølgende taske.

GD Star Rating
loading...
Kravlegård - praktisk babyudstyr, 5.0 out of 5 based on 4 ratings