Bobles tumledyr | Find Bobles tilbud og udsalg

Bobles tumledyr er både udviklende legetøj og praktiske legemøbler til fx børneværelset, der stimulerer dit barns sanser, leg og motorik. Det gode ved tumledyrene er, at de kan bruges af børn i alle aldre, fordi de følger barnets behov og evner. Læs mere om dem, få inspiration til valg af tumledyr, og find Bobles tilbud online.

Hvad er Bobles tumledyr?

De farverige og fantasifulde tumledyr fås i alverdens forskellige former, der hver især kan stimulere dit barns leg og motorik på forskellig måde, fx ved at vippe, hoppe, rulle eller stable. Fælles for Bobles tumledyr er, at de kan bruges som siddemøbler, samtidig med at de er designet til kreativ leg, der stimulerer sanser, motorik og fantasi. De mange tumledyr er kort sagt skabt med udgangspunkt i barnets verden.

Bobles’ design

Bobles tumledyr er ikke kun mentalt og fysisk udviklende for børn. Designet er også meget skulpturelt og stilfuldt for voksne, pga. de kunstneriske former og figurer. Det er synd at gemme dem væk, og tumledyrene kan derfor bruges overalt i hjemmet og ikke kun i børneværelset. De er lavet af fast skum uden giftstoffer eller phtalater, så de kan bruges af børn i alle aldre. I badeværelset er det fx oplagt at bruge dem, fordi de ikke glider på et glat gulv eller suger vand.

Tumledyrene fås i flotte farver, men som noget nyt har firmaet lanceret en Wild Nature-kollektion, hvor de har et lyst trælook, så det næsten ikke er til at se, at det ikke er træ. Dermed får de et klassisk skandinavisk design-look, der passer til moderne indretning.

Gode Bobles tilbud og ideer til tumledyr 

Bobles Elefant

Er en af de mest populære Bobles tilbud, der kan bruges af dit barn i flere år, fordi barnet kan bruge elefanten forskelligt i takt med at leg og motorik udvikler sig. Den prisbelønnede elefant kan fx vippe, så dit barn får stimuleret balancen, når han/hun sidder, ligger eller kravler på tumledyret. Større børn kan “surfe” på elefanten, så også de får styrket balancen.

Elefanten fås i flere forskellige farver og har en diameter på 55 cm og en højde på 24 cm. vægt 2,5 kg. Med rette et meget populært tumledyr! Læs mere om den her!

Bobles Hule

Giv dit barn sin egen hule på børneværelset, stuen eller i haven. Hulen eller teltet kan bruges af børn i alle aldre og er ideelt til hygge, leg og ro. Hulen har en top, der nemt kan tages af, så der kommer mere lys ned til de mindste, mens de lidt ældre børn måske foretrækker “hulestemningen”, når de leger.

Dette tilbud fås i enkle, behagelige farver, og selve hulen har en diameter på 100 cm og en højde på 100 cm.

Bobles Krokodille

Krokodillen har en trappeagtig form, der gør den sjov at lege med for børn på forskellige alderstrin. Som trappe giver den både styrke og balance, da børn både kan gå og kravle på den. Større børn kan vende krokodillen, så den bliver en sjov og udfordrende vippe. To stablede krokodiller kan blive til en lang og lav bænk, eller en kort, høj bænk.

Krokodillen måler 60x18x24 cm.

Flere Bobles tilbud: Fisk, Kylling og Myresluger

Det er svært at vælge imellem de mange skønne tumledyr og tilbud, men her fremhæver vi nogle flere af dem:

Fisk fås i to størrelser og kan stables, så man får flere forskellige siddehøjder. Den runde “siddefisk” er livlig at sidde på, og det er netop meningen, fordi balancen dermed styrkes. Et barn kan derudover ligge og kravle på fisken, så ryg, ben og arme bliver styrket.

Kylling er god som skammel og vippebræt, hvis den vendes om. Dette Bobles tilbud udfordrer både baby, barn og voksen, afhængigt af om man ligger, sidder eller står på det.

Myresluger er en af de sidst ankomne tumledyr. Myreslugeren består af tre dele, hvoraf de to har vippefunktion, der gør det muligt at vippe fra side til side, så motorik og krop bliver styrket – i liggende, siddende eller stående stilling.

Brug af Bobles tumledyr

Det smarte ved Bobles på tilbud er, at leg og møbel bliver kombineret i én ting. De færreste små børn med krudt i rumpen kan holde ud at sidde på en almindelig stol i særlig lang tid, men med Bobles tumledyr får de samtidig mulighed for at bevæge sig og styrke deres motorik. Samtidig gør tumledyrenes multifunktionelle egenskaber, at de både kan bruges enkeltvis som møbel og legeredskab eller sammen med flere forskellige tumledyr, så der bliver skabt et helt legehjørne, hvor børn kan udvikle og styrke sanser og motorik.

GD Star Rating
a WordPress rating system
Bobles tumledyr | Find Bobles tilbud og udsalg, 5.0 out of 5 based on 5 ratings